Trump bliver ved med Grønland

Trump ser måske Grønland som en del af USA's fremtid, siger han efter udmelding om amerikansk besøg

Offentliggjort Sidst opdateret

USA's præsident, Donald Trump, gentager ønsket om, at Grønland bliver en del af USA.

- Jeg tror, at Grønland vil være noget, der måske er i vores fremtid, siger han mandag ifølge Reuters.

Udmeldingen kommer samme dag, som Det Hvide Hus oplyser, at USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister, Chris Wright, deltager i andendamen Usha Vances besøg i Grønland.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil sætte yderligere told på stål og aluminium fra Canada. (Arkivfoto).

Søndag meddelte andendamens kontor, at Usha Vance sammen med sin søn og en amerikansk delegation vil besøge Grønland fra torsdag til lørdag i denne uge.

Det vil ske

Trump har gentagne gange udtrykt et ønske om at købe Grønland - første gang under hans første præsidentperiode.

Senest torsdag i forrige uge blev Trump spurgt til sine tanker om en "mulig annektering" af Grønland.

- Jeg tror, at det vil ske, svarede Trump ifølge mediet under et møde i Det Hvide Hus med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

Powered by Labrador CMS