Tredje barn mister livet i knivangreb

Fem andre børn og to voksne i kritisk tilstand

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Et tredje barn har tirsdag morgen mistet livet efter et knivangreb i den engelske by Southport mandag.

Det oplyser politiet i Merseyside, hvor Southport ligger, i en udtalelse ifølge Sky News.

- Desværre kan vi bekræfte, at et tredje barn er gået bort på grund af skader fra et knivangreb i Southport, lyder det tirsdag eftermiddag.

- Den niårige pige døde på hospitalet tidligt tirsdag morgen, tilføjer politiet.

På danseskole

Knivangrebet fandt sted under en Taylor Swift-workshop på en danseskole i Southport.

De to børn, der døde mandag, var piger på henholdsvis seks og syv år, oplyser politiet.

Yderligere fem børn er i kritisk tilstand efter angrebet. Det samme er to voksne.

En 17-årig er mistænkt for at stå bag angrebet. 

Tirsdag bliver han afhørt af politiet, men et motiv er endnu ukendt.

Folk strømmer til danseskolen i Southport i England, hvor nu tre børn har mistet livet efter et knivangreb mandag.
Powered by Labrador CMS