Tre unge søstre dræbt
Teenagepige og hendes to yngre søstre blev alle kørt på sygehuset, men meldes nu afgået ved døden
Tre søstre er blevet dræbt i det irske medier kalder en "voldelig hændelse" i Dublin i Irland.
Det skriver Sky News.
Den ældste søster - en teenagepige - og hendes to yngre søstre blev alle kørt med ambulance på sygehuset. Men deres liv stod ikke til at redde.
Den voldsomme episode fandt sted i en ejendom i Tallaght i Dublin.
Politiet beskriver hændelsen som 'voldelig, udfordrende og traumatisk'.
Ung mand anholdt
En teenagedreng er også kørt på sygehuset med alvorlige - men ikke livstruende - skader.
Desuden er en mand i begyndelsen af 20'erne blevet anholdt i sagen.
De dræbte søstres mor er også kørt på sygehuset - hun skulle dog være uden skader.
Lokalpolitiet oplyser, at alle involverede kender hinanden. Politiet efterlyser ikke andre involverede i forbindelse med hændelsen.