Tre mister livet i biltest

Tre personer blev fundet bevidstløse, da de var i færd med at teste bil

Offentliggjort Sidst opdateret

Sydkoreas myndigheder har indledt en efterforskning hos bilproducenten Hyundai, efter at tre personer har mistet livet under en biltest.

Det oplyser politiet til nyhedsbureauet Reuters.

De tre personer blev fundet bevidstløse inde i en bil omkring klokken 15 lokal tid, mens de var i færd med at teste bilen inde i et kammer.

Kvalt

Lokale medier beretter ifølge Reuters, at personerne blev kvalt.

Hyundai beklager i en udtalelse hændelsen, der skete på bilproducentens fabrik i Ulsan.

Fabrikken i Ulsan er Hyundais største. 

Hyundais fabrik i Ulsan, hvor de tre personer har mistet livet tirsdag, er bilproducentens største med egen havn. (Arkivfoto).

Den har sit eget havneanlæg og har en årlig produktionskapacitet på 1,4 millioner biler.

Powered by Labrador CMS