Tragedie: Kørt ihjel af sin mor
Den lille piges liv stod ikke til at redde
Den blot 13 måneder gamle Cyra Rose Thoeming døde på tragisk vis i byen Cottonwood i den amerikanske delstat Arizona.
Hun blev kørt ned af en bil, hvor hendes mor sad bag rattet, torsdag morgen i sidste uge.
Det oplyser Yavapai County Sheriff's Office (YCSO) på deres hjemmeside.
Kvinden var i færd med at flytte bilen, mens datteren sad i en autostol, da det gik grueligt galt.
Hun kom ved et frygteligt uheld til at køre sit barn over.
Alvorligt kvæstet
Lille Cyra blev alvorligt kvæstet i forbindelse med bilulykken, og hun var i kritisk tilstand, da moren ringede 112.
Pigen fik livreddende førstehjælp, da politiet nåede frem, men hendes liv stod ikke til at redde.
Hun blev eklæret død på Verde Valley Medical Center.
Onklen samler penge ind
YCSO efterforsker dødsulykken.
Den lille piges onkel har startet en indsamling via GoFundMe med henblik på at samle penge ind til pigens sorgramte forældre.