Torturerede lille søn til døde
Otteårige Thomas blev tvunget til at overnatte i iskold garage
Otteårige Thomas Valva frøs ihjel tilbage i januar 2020, fordi hans far og stedmor tvang ham til at sove i familiens iskolde garage i New York.
Nu er stedmoren, 45 årige Angela Pollina - ligesom drengens far, Michael Valvo - kendt skyldig i den grusomme drabssag, hvor parret mishandlede og forvoldte drengens død.
Det skriver CBS News.
Tilbragte over 16 timer i iskold garage
Den lille dreng blev tvunget til at opholde sig i garagen sammen med sin 10-årige storebror som straf for, at brødene havde tisset indenfor.
De to drenge tilbragte over 16 timer i garagen på et tidspunkt, hvor temperaturen var under frysepunktet.
Faren idømt 25 års fængsel
Faren, der har arbejdet som politibetjent hos New York Police Department, blev idømt 25 års fænsel i november sidste år.
Stedmoren blev ligeledes kendt skyldig i børnemishandling og uagtsomt manddrab fredag.
Hun vil efter planen modtage sin dom til april.