Topadvokat dømt for familiedrab

Richard "Alex" Murdaugh er blevet idømt livstid for at have slået sin hustru og søn ihjel i juni 2021

Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere meget prominente amerikanske advokat Richard "Alex" Murdaugh er blevet idømt en straf på livstid for at have slået sin hustru og søn ihjel.

Murdaugh blev torsdag fundet skyldig af et nævningeting i den amerikanske delstat South Carolina i at have dræbt sin 52-årige hustru og 22-årige søn i juni 2021.

Skudt i hjemmet

De to blev skudt på klos hold ved nogle hundehuse på familiens ejendom.

Fredag påstod den tidligere advokat endnu en gang, at han var uskyldig.

- Jeg ville aldrig gøre min hustru, Maggie, fortræd. Og jeg ville aldrig gøre min søn Paw Paw (Paul, red.) fortræd, sagde Murdaugh.

Kendt advokat

Sagen har fået stor medieopmærksomhed på grund af Murdaughs families store magt i og omkring Colleton County i South Carolina, hvor sagen er blevet ført.

I flere årtier frem til 2006 har hans familiemedlemmer været chefanklagere i området. Murdaugh har desuden været en prominent advokat i staten.

Alex Murdaugh er blevet idømt livstid for at have slået kone og søn ihjel.
Alex Murdaugh er blevet idømt livstid for at have slået kone og søn ihjel.

ALEX MOURDAUGH

Murdaugh-familien er en fremtrædende amerikansk familie af advokater i Lowcountry-regionen i South Carolina.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS