Toiletmand fik fly til at nødlande
En mand skabte frygt nok til at flyet måtte nødlande
Søndag var 20-årsdagen for terrorangrebet mod USA, og derfor var alle nok lidt ekstra på dupperne.
I hvert fald var kabinemandskabet på et fly fra Cypern på vej mod Schweiz opmærksomme nok til at de opdagede, at en mand tog sig god tid på flyets toilet.
Det skriver Daily Star.
Derfor bankede personalet på, og bad manden gøre sig færdig og komme ud derfra.
Ville ikke ud
Det nægtede manden dog, og da der til sidst var gået en god rum tid, valgte flyets besætningsmedlemmer at flyet måtte nødlande i Østrig.
Der var dog ikke umiddelbart tale om en terrortrussel.
På tønden sad en 51-årig mand, som efter flyet var blevet tømt for passagerer, trådte væk fra sit gøremål.
Han lod samtidig politiet se, hvad han havde i sin kuffert og var meget samarbejdsvillig.
Det står ikke klart, hvad præcis manden foretog sig, siden han tog så lang tid på toilettet, men man kan dog godt forestille sig, hvor den har været gal.