To fundet dræbt efter katastrofal ulykke

To er døde, flere er alvorligt kvæstet og fire savnet, efter et tag styrtede sammen på byggeplads i Antwerpen

Redningsmandskab hejses ned i en kran for at nærstudere skaderne ved det kollapsede skolebyggeri, der har kostet mindst to mennesker livet.
Redningsmandskab hejses ned i en kran for at nærstudere skaderne ved det kollapsede skolebyggeri, der har kostet mindst to mennesker livet.
Offentliggjort Sidst opdateret

To mennesker er døde i den belgiske havneby Antwerpen, hvor en skolebygning, der er under opførelse, kollapsede.

Ni er blevet kvæstet, heraf otte alvorligt. Fire mennesker er savnet.

Det skriver det belgiske nyhedsbureau Belga.

To fundet døde

Ulykken skete fredag, hvor liget af en mand blev hentet ud af murbrokkerne.

Lørdag morgen er endnu et dødsoffer bjærget.

Der er ikke umiddelbart flere oplysninger om de omkomne. Men både de dræbte, sårede og savnede menes at være byggearbejdere.

Leder efter overlevende

Redningsmandskab med hunde fortsætter lørdag morgen arbejdet med at lede efter overlevende i den sammenstyrtede bygning. DPA skriver, at flere overlevende er reddet ud.

Det er endnu ikke klart, hvad der fik taget på bygningen til at kollapse.

Det byggefirma, der står bag byggeriet af skolen i Antwerpen, siger lørdag, at det endnu er for tidligt at sige noget om årsagen til ulykken.

Powered by Labrador CMS