To-årig dør i slædeulykke

Politiet efterforsker sagen som en ulykke

Offentliggjort Sidst opdateret

En bare toårig dreng er død i en slædeulykke i Høyanger, der ligger nordøst for Bergen i Norgen.

Det skriver det norske medie VG tirsdag.

Selvom det først er kommet frem i dag skete ulykken torsdag i sidste uge.

- Det er en tragisk hændelse, som vi efterforsker som en ulykke, siger kriminalsagsbehandler Aksel Rødland i Sogn og Fjordane i Vest politikreds til Avisa Nordhordland.

Hentet i luftambulance

Ulykken skete i et fjeldområde i Stordalen.

- Drengen blev hentet af luftambulancen og fløjet til Haukeland hospital. Der blev han erklæret død, fortæller Rødland til avisen.

Powered by Labrador CMS