Ti såret under tyreløb

Tyreløb er en årligt tilbagevendende begivenheden ved den omdiskuterede San Fermin-festival i Nordspanien

Offentliggjort Sidst opdateret

I alt ti personer er fredag og lørdag blevet såret under tyreløb ved San Fermin-festivalen i den nordspanske by Pamplona.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Seks af personerne kom til skade under det første tyreløb fredag. 

Lettere kvæstelser

Blandt dem var tre amerikanske statsborgere. 

Lørdag blev yderligere fire personer såret.

Ingen af de ti er dog kommet alvorligt til skade, skriver dpa.

Under den omdiskuterede San Fermin-festival i den spanske by Pamplona, som er kendt for sine tyreløb, jages tyre på op mod 600 kilo hver morgen 825 meter gennem byens smalle gader mod arenaen, hvor der hver aften afholdes tyrefægtning.
Under den omdiskuterede San Fermin-festival i den spanske by Pamplona, som er kendt for sine tyreløb, jages tyre på op mod 600 kilo hver morgen 825 meter gennem byens smalle gader mod arenaen, hvor der hver aften afholdes tyrefægtning.

Skaderne består ifølge den spanske tv-station RTVE hovedsageligt at blå mærker.

Jages gennem byen

Festivalen i den nordspanske by begyndte torsdag.

De ni dage, som festivalen varer, jages tyre på op mod 600 kilo hver morgen gennem den gamle bydels smalle gader, mens hovedsageligt mandlige deltagere i festivalen løber foran for at vise, at de er i stand til at undvige tyrene.

Ruten er 825 meter og leder mod byens arena, hvor der hver aften under festivalen afholdes tyrefægtning.

16 dræbt

Under tyreløbene bliver en del af deltagerne stanget. Sidste år blev 35 personer såret under løbene.

Siden 1911 er 16 mennesker blevet dræbt af tyre i gaderne. Det seneste dødsfald skete i 2009, da en 27-årig mand blev stanget i halsen.

Turister fra mange lande besøger hvert år festivalen i Pamplona for at følge tyreløbene i byen, som har omkring 200.000 indbyggere.

Powered by Labrador CMS