Tesla smækfyldt med farlige fejl

Den populære el-bil fældet af tysk undersøgelse

Teslas populære model 3 kommer i den grad under hammeren i en ny undersøgelse, som tyske TÜV netop har offentliggjort.

TÜV står for Technischer Überwachungsverein og organisationen laver periodiske bilsyn. TÜV er kendt for en stor seriøsitet i deres arbejde.

Rammer bunden

I den seneste liste over, hvilke biler der har flest fejl og anmærkninger, rammer Tesla Model 3 nemlig helt bunden.

Der er tale om biler fra 2020 og 2021.

Teslaen har en fejlprocent på hele 14,3 procent i kategorien 'betydelig' eller 'farlig' fejl. Til gengæld ligger VW på en fejlprocent på 2,1.

Dårlige bremser

Hos Tesla er det især bremser og støddæmpere, som giver problemer og en dårlig statistik.

Powered by Labrador CMS