Teenager skudt på skole

Person ramt af skud var ved bevidsthed, da politi ankom til skole, og er bragt til hospital. En er anholdt

Offentliggjort Sidst opdateret

FÅ DIREKTE BESKED OM ULYKKER, TRAFIK OG KRIM

Download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

En teenager er på en skole syd for Stockholm blevet skudt og bragt på hospitalet.

Det oplyser svensk politi onsdag morgen ifølge nyhedsbureauet TT.

- Den tilskadekomne var vågen og kunne tale, da politiet ankom, skriver svensk politi, som ikke kommer med yderligere oplysninger om offerets tilstand.

En person, som er mistænkt for at stå bag, er blevet anholdt.

Mistænker drabsforsøg

Svensk politi omtaler hændelsen som et mistænkt drabsforsøg og skriver på sin hjemmeside, at politiet arbejder på gerningsstedet for at sikre beviser og tale med vidner.

- Vi er til stede, men mere end det kan jeg ikke sige, siger pressetalsperson for politiet Helena Boström Thomas til Aftonbladet.

Skyderiet er sket i Trångsund i Huddinge syd for Sveriges hovedstad, Stockholm.

Powered by Labrador CMS