Annonce
Teenagepige dræbt med kniv på skole
16-årig pige er død af de kvæstelser hun fik, da hun blev såret ved et knivstikkeri i et klasselokale
En tragedie udspillede sig onsdag lokal tid på en skole i Santa Rosa i det nordlige Californien i USA.
Her blev to elever stukket ned med kniv.
Den ene - en 16-årig pige - døde senere af sine kvæstelser på sygehuset.
Annonce
Det oplyser Santa Rosa Police på de sociale medier.
Efter skænderi
Knivstikkeriet opstod efter et skænderi mellem gerningsmanden og de to elever.
Annonce
Gerningsmanden - der menes at være en 15-årig dreng - er blevet anholdt og taget med til et ungdomsfængsel, hvor han blandt andet er sigtet for drab, drabsforsøg samt at medbringe våben på skolen.
Den anden elev, der blev ramt af knivstikkene, forventes at overleve.