Taliban: Mutti, kom bare

Vi ville virkelig glæde os meget over hende, lyder budskabet fra Taliban i Afghanistan

Angela Merkel får invitation fra Taliban.
Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie: Flensborg Avis

Angela Merkel er mere end velkommen i Afghanistan. Det siger en talsmand for Taliban til Bild. 

- Angela Merkel ville vi modtage særlig hjerteligt. Vi ville virkelig glæde os meget over hende, lyder budskabet fra Sabihullah Mujahid, der er en af Talibans talsmænd ifølge boulevardavisens udsendte medarbejder i Kabul.
Han lægger ikke skjul på, at det også handler om økonomisk bistand. 

- Vi ville glæde os meget, hvis Tyskland ville støtte os og befolkningen i Afghanistan. Historisk har vi haft stærke og gode diplomatiske og økonomiske bånd til Tyskland. 

Den venskabelige atmosfære mellem afghanere og tyskere vil vi gerne genskabe, forklarer Sabihullah Mujahid.

Håber på hjælp

Desuden har Afghanistan behov for støtte, når det gælder sundhedsvæsen og infrastruktur. Det nye, afghanske styre rækker hånden ud mod Tyskland, efter at forbundskansler Angela Merkel søndag på en pressekonference erkendte, at en dialog med Taliban er nødvendig.

Dialog er nødvendig

Vi ønsker, at specielt medarbejdere hos tyske hjælpeorganisationer kan forlade landet, hvis de føler sig usikre, forklarede Merkel. Også den tyske udenrigsminister, Heiko Maas (SPD), vil have de diplomatiske forbindelser genoprettet.

Powered by Labrador CMS