Taiwan: Kina har krænket os

Kinas militær har under øvelser bevæget sig ind over taiwansk territorie, lyder det fra Taiwan

Offentliggjort Sidst opdateret

Kina har krænket taiwansk territorie og forbrudt sig mod FN-regler.

Sådan lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters fra Taiwans forsvarsministerium tidligt onsdag morgen dansk tid.

Forkvinden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, ved en pressekonference i Taiwan.
Forkvinden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, ved en pressekonference i Taiwan.

Forsvarsministeriet lover samtidig at kæmpe mod ethvert træk, som krænker Taiwans territoriale integritet.

Ministeriet sidestiller desuden Kinas militærøvelser i Taiwanstrædet med en blokade i Taiwansk territorie.

Krænkelserne skulle være kommet under en række kinesiske militærøvelser, som finder sted for tiden.

Spændingerne mellem Taiwan og Kina er ekstra høje, efter at formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, besluttede sig for at aflægge besøg i Taiwan.

"Psykologisk krigsførsel"

Taiwan er en ø, som ligger ved Kinas sydøstkyst. Ifølge Kina er Taiwan en del af Folkerepublikken Kina under læresætningen "ét land - to systemer", som er den officielle styreform flere andre steder som Hongkong og Macao.

Flere i Taiwan arbejder dog for selvstændighed fra Kina.

Forsvarsministeriet i Taiwan kalder Kinas ageren for "psykologisk krigsførelse". Det opfordrer desuden taiwanere til ikke at "tro på rygter" og at rapportere alle former for "fake news" til regeringen.

Powered by Labrador CMS