Tabte den og døde på flyet
Flypersonalet forsøgte forgæves at redde den unge mand
En kun 25-årig jødisk mand er død under tragiske omstændigheder.
Den 25-årige Shimoin Brauer fra London var forleden på vej i et fly til New York.
Brauer led i alvorlig grad af astma. Og da han blev ramt af et alvorligt anfald 45 minutter før landingen, greb han ud efter sin inhalator.
Men inhalatoren gled ud mellem hans fingre og forsvandt, og den unge mand blev bevidstløs.
Ilt hjalp ikke
Ifølge flere britiske og amerikanske medier forsøgte flypersonalet at give Brauer ilt. Men hans luftveje var lukket til på grund af astma-anfaldet.
Efterfølgende forsøgte personalet at give den nu døde mand hjertemassage, men hans liv stod ikke til at redde.
Ifølge Jewish News var den 25-årige mand på vej til USA for at deltage i en sommerlejr.
Omkring ti personer dør hver dag i USA som følge af et anfald af astma.