Sverige vil straffe særlig gruppe hårdere
- Også 18-årige skal kunne idømmes livsvarigt fængsel, siger den svenske justitsminister, Morgan Johansson
Sveriges regering vil skærpe straffe for unge lovbrydere. Det sker blandt andet på baggrund af den meget bandekriminalitet, landet har oplevet.
- En særlig strafrabat for unge lovbrydere på 18-20 år skal fjernes for grove forbrydelser, og også 18-årige skal kunne idømmes livsvarigt fængsel, siger den svenske justitsminister, Morgan Johansson, og fortsætter:
– Det er bedre, at vi retter os ind og ser på dem, som begår forbrydelser på systematisk vis, og som har en kriminel livsstil.
- Lovbrydere i alderen 18 til 20 år, som bliver fundet skyldig i forbrydelser som drab, røveri, grov mishandling og grove brud på våbenlovgivningen skal kunne idømmes livsvarigt fængsel.
Der er fra mange sider blevet stillet krav om at ophæve den særlige ungdomsrabat ved strafudmålinger - især efter banderelaterede skudangreb begået af unge gerningsmænd.
- Jeg mener, at det er vigtigt, at vi kan bryde kriminelle karrierer, siger Morgan Johansson.