Sverige får ja til Nato-medlemskab

Sent mandag aften lykkedes det endelig at overbevise Tyrkiet om at slippe Sverige ind i Nato

Offentliggjort Sidst opdateret

Tyrkiet har sagt ja til at ratificere Sveriges optagelse i Nato. Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på pressemøde i Vilnius.

- Det er en historisk dag, for vi har en klar meddelelse fra Tyrkiet om, at de vil sikre ratificering i det tyrkiske parlament.

- Og vi har et løfte fra Sverige om at styrke indsatsen mod terror, siger Jens Stoltenberg.

Han vil dog ikke sætte tid på, hvornår Tyrkiets parlament så rent faktisk vil stemme og dermed gennemføre ratificeringen.

Ungarn mangler stadig

- Jeg har selv været parlamentsmedlem, så jeg ved, at parlamenterne har deres egne tidsplaner. Den tyrkiske præsident siger, at han vil arbejde for at få gennemført ratificeringen hurtigst muligt. Men det er i sidste ende op til parlamentet, hvornår det sker, siger Jens Stoltenberg.

Dermed må Sverige vente noget tid endnu, før landet er fuldgyldigt medlem af Nato. Og dermed omfattet af Natos artikel 5. Den giver adgang til direkte militærhjælp fra Nato i tilfælde af et angreb.

Sverige mangler også at få ratificeringen igennem Ungarns parlament. Det ventes at ske snart i lyset af aftalen med Tyrkiet, siger Stoltenberg.

Bliver løst

- Ungarn har meddelt, at de ikke vil være det sidste land, der ratificerer. Og nu har Tyrkiet gjort det klart, at de vil ratificere. Så jeg tror, at det problem vil blive løst, siger Jens Stoltenberg.

Som del af aftalen med Tyrkiet og Sverige vil Nato desuden udpege en ny anti-terrorkoordinator. Tyrkiets kritik af Sverige har især gået på, at Sverige ikke gør nok for at bekæmpe terror.

Det vil i Tyrkiets optik sige det kurdiske arbejderparti, PKK. PKK er både er på EU og USA's terrorlister. Sverige har dog ifølge Stoltenberg allerede gjort det, der skal til, ved blandt andet at stramme sin anti-terrorlovgivning.

Med den nye anti-terrorkoordinator får Tyrkiet imidlertid også en forstærket indsats fra Nato.

Vil i EU

I timerne op til aftalen trak Erdogan desuden spørgsmålet om tyrkisk EU-medlemskab ind i forhandlingerne.

- Først må EU bane vejen for Tyrkiet, og derefter kan vi bane vejen for Sverige i Nato, ligesom vi gjorde med Finland, lød det fra Erdogan på et pressemøde i Istanbuls lufthavn før rejsen til Litauen.

Et tyrkisk EU-medlemskab vil dog tage lang tid at få på plads. Og flere EU-lande er modstandere af det. På mandagens møde i Vilnius fik Erdogan ingen konkrete løfter om snarligt EU-medlemskab.

Men EU-præsident Charles Michel fastslog, at EU og Tyrkiet skal "revitalisere" deres forhold.

Genopliver processen

- Vi har udforsket mulighederne for at bringe samarbejdet mellem Tyrkiet og EU tilbage i forreste række og revitalisere vores forhold, skrev Charles Michel på Twitter efter mødet med den tyrkiske præsident.

Charles Michel har desuden inviteret EU-Kommissionen og EU's udenrigschef, Josep Borrell, til at "fremlægge en rapport med henblik på at fortsætte på en strategisk og fremadrettet måde".

Ifølge Stoltenberg har Sverige som del af aftalen med Tyrkiet samtidig lovet "aktivt" at arbejde for at "genoplive" Tyrkiets tiltrædelsesproces til EU.

Tyrkiet har endeligt sagt ja til at ratificere det svenske medlemskab af Nato. Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter et møde mandag mellem ham og de to lande. Der er dog fortsat ikke sat en dato for, hvornår det tyrkiske parlament vil gennemføre afstemningen. Dermed må Sverige vente lidt endnu, før man er fuldgyldigt medlem af Nato.
Tyrkiet har endeligt sagt ja til at ratificere det svenske medlemskab af Nato. Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter et møde mandag mellem ham og de to lande. Der er dog fortsat ikke sat en dato for, hvornår det tyrkiske parlament vil gennemføre afstemningen. Dermed må Sverige vente lidt endnu, før man er fuldgyldigt medlem af Nato.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
Powered by Labrador CMS