Sverige er stadig ude i kulden

Sveriges optagelse i Nato blev ikke afklaret på møde torsdag, men Stoltenberg håber på løsning i næste uge

Offentliggjort Sidst opdateret

Sverige er klar til Nato, og Nato vil blive styrket af svensk Nato-medlemskab. Sådan lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Han var torsdag vært for et møde for udenrigsministrene fra Sverige, Finland og Tyrkiet. Her lykkedes det dog ikke at få Tyrkiet til at sige ja til svensk medlemskab af Nato.

Hurtig proces

Jens Stoltenberg håber dog fortsat på en afklaring i næste uge, hvor der er Nato-topmøde i Vilnius. Inden da skal parterne mødes igen mandag.

- Så vil det stadig have været en hurtig optagelsesproces, siger Jens Stoltenberg.

De tre landes efterretningschefer var også inviteret med til mødet torsdag i Bruxelles. I timerne op til mødet havde en svensk domstol desuden fundet en mand skyldig i anklager om terrorfinansiering af det kurdiske arbejderparti PKK.

Et godt møde

En markant hårdere indsats over for PKK er et af Tyrkiets helt centrale krav til Sverige. Men dommen var tilsyneladende ikke nok til at overbevise Tyrkiet om at lukke Sverige ind i Nato-kredsen.

- Vi havde et godt møde i dag, og jeg er sikker på, at vi også vil gøre fremskridt over weekenden, siger Jens Stoltenberg.

Natos generalsekretær har gang på gang gjort det klart, at Sverige efter hans mening allerede har gjort det, der skal til for at få opbakning fra Tyrkiet.

En sag mellem Sverige og Tyrkiet

Men efter torsdagens møde er der lagt op til, at Sverige må tage yderligere skridt for at nå i mål:

- Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvad Sverige kan gøre fra nu af frem til topmødet. Det er en sag, som må afklares mellem Sverige og Tyrkiet, siger Jens Stoltenberg.

Han forventer, at der skal holdes et nyt møde mellem parterne på mandag.

Sveriges optagelse i Nato blev ikke afklaret på møde torsdag, men Stoltenberg håber på løsning i næste uge.
Sveriges optagelse i Nato blev ikke afklaret på møde torsdag, men Stoltenberg håber på løsning i næste uge.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO

- Så vil jeg forhåbentlig kunne fortælle om fremskridt til den tid, siger Jens Stoltenberg.

Powered by Labrador CMS