Svensk statsborger henrettet i Iran

Svenske myndigheder har over for iransk ambassadør undervejs protesteret over dødsdom mod svensk-iransk mand

Offentliggjort Sidst opdateret

En svensk-iransk statsborger er blevet henrettet i Iran.

Det skriver iranske statslige medier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Manden, der hedder Habib Chaab, er både iransk og svensk statsborger.

Leder af terrorstemplet gruppe

Han var af Iran dømt for at have fungeret som leder for separatistgruppen ASMLA. Gruppen er terrorstemplet af Iran.

Han blev ligeledes dømt for at have planlagt og udført et bombeangreb i den iranske provins Khusistan i 2018.

Protesterede

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT har den svenske regering undervejs i sagen været i kontakt med iranske myndigheder.

Da Irans øverste domstol i marts stadfæstede dødsdommen mod Habib Chaab, tog det svenske udenrigsministerium kontakt til Irans ambassadør i Sverige for at protestere mod dommen.

Habib Chaad forsvandt i forbindelse med en rejse til Tyrkiet i oktober 2020. Han menes at have været i Irans varetægt siden.

Dette billede af Habib Farjollah Chaab blev taget i januar sidste år.
Dette billede af Habib Farjollah Chaab blev taget i januar sidste år.

HABIB CHAAB

Habib Chaab var en iransk-svensk politisk aktivist, grundlægger og tidligere leder af Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahvaz. I oktober 2020, efter at have levet i eksil i Sverige i 14 år, besøgte han Tyrkiet, hvor han blev bortført og smuglet til Iran.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS