Stort skib stødt på grund i Suezkanalen
Tidligt torsdag morgen er et skib stødt på grund i Suezkanalen i Egypten
Et skib er stødt på grund i Suezkanalen og har "efterladt" fire fartøjer bag sig.
Det oplyser Leth Shipping Agencies tidligt torsdag morgen på det sociale medie Twitter.
Slæbebåde forsøger nu ifølge selskabet at trække skibet fri.
190 meter langt
Der er tale om skibet "Xin Hai Tong 23".
Ifølge hjemmesiden MarineTraffic er der tale om et skib, der er 190 meter langt og 32,3 meter bredt.
Vækker bekymrende minder
Hændelsen vækker bekymrende minder om de seks dage i marts 2021, hvor Suezkanalen var blokeret, efter at containerskibet "Ever Given" stødte på grund.
Det havde en stor indvirkning på den globale handel, fordi andre skibe ikke kunne krydse den vigtige handelsrute.
Hurtigste rute
Den menneskeskabte Suezkanal forbinder Middelhavet og Det Røde Hav.
Den er langt den hurtigste rute for søtransport mellem Asien og Europa.