Annonce
Stor sejr til Putin
Russerne har tilsyneladende indtaget hele Bakhmut
Slaget om Bakhmut i det østlige Ukraine er tilsyneladende afgjort til Ruslands fordel.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tror i hvert fald ikke længere, at byen er på ukrainske hænder.
Det siger han på et pressemøde i forbindelse med G7-topmødet i Japan, skriver Reuters.
Annonce
- Jeg tror det ikke, svarer han, da han bliver spurgt, om byen stadig er under Kyivs kontrol.
- Fra i dag er Bakhmut kun i vores hjerter.
Har fuld kontrol
Annonce
Lørdag eftermiddag sagde lederen af den private russiske hær Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, at hans soldater havde fuld kontrol over byen.
Wagner-gruppen kæmper på Ruslands side i krigen.
Ukraines militær afviste påstanden kort efter meldingen.