Statsminister i tårer

På årsdagen for terrorangrebene i Norge var landets statsminister bevæget

Erna Solberg var rørt til tårer under gudstjenesten i Oslo domkirke torsdag. Foto: Torstein Bøe / NTB
Erna Solberg var rørt til tårer under gudstjenesten i Oslo domkirke torsdag. Foto: Torstein Bøe / NTB
Offentliggjort Sidst opdateret

Hele torsdagen står i sorgens og mindehøjtidelighedens tegn i Norge.

Den 22. juli er det ti år siden, at landet oplevede sit værste terrorangreb nogensinde, da 77 mennesker døde.

Den nuværende norske statsminister, Erna Solberg, er med til flere markeringer. I kirken fældede hun en tåre.

- Det er både en god og en dårlig dag, sagde hun til Dagbladet, inden hun tog mod domkirken i Oslo.

Hårdt at påmindes

Tidligere torsdag holdt hun tale i Regjeringskvartalet.

Her var kronprinsen og kronprinsessen blandt andre til stede

Til Dagbladet uddyber statsministeren sine tanker om dagen.

- Vi kan være sammen i sorgen og minderne om dem, som blev dræbt og hårdt skadet. Men det er hårdt at blive påmindet om det, for det er én af de mørkeste dage i Norges historie, siger hun.

Erna Solberg efter gudstjenesten i Oslo domkirke. Foto: Trond Reidar Teigen / NTB
Erna Solberg efter gudstjenesten i Oslo domkirke. Foto: Trond Reidar Teigen / NTB

I løbet af torsdagen er flere kongelige til stede rundt om i Norge til mindehøjtideligheder.

Blandt andre kronprins Haakon, der taler på øen Utøya, hvor 69 mennesker blev dræbt.

Powered by Labrador CMS