Stakke af lig i lastbil: Chauffør spillede offer

En 45-årig mand er sigtet for menneskesmugling med døden til følge efter fund af 53 døde migranter i lastbil

Sørgende lægger blomster og tænder stearinlys ved et mindesmærke nær San Antonio i Texas, hvor 53 migranter mandag blev fundet døde i en lastbil.
Sørgende lægger blomster og tænder stearinlys ved et mindesmærke nær San Antonio i Texas, hvor 53 migranter mandag blev fundet døde i en lastbil.
Offentliggjort Sidst opdateret

En chauffør, som er mistænkt for at have ført en lastbil med adskillige omkomne migranter i den amerikanske delstat Texas, er ved en føderal domstol onsdag blevet sigtet for menneskesmugling med døden til følge.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium.

Den 45-årige mand fra Texas blev anholdt mandag nær gerningsstedet, hvor han ifølge anklagerne forsøgte at udgive sig for selv at være en af de overlevende fra tragedien.

I alt blev 53 migranter mandag fundet døde i lastrummet på en lastbil i udkanten af byen San Antonio i Texas.

Risikerer livstid

Hvis den mistænkte chauffør bliver dømt, risikerer han fængsel på livstid eller potentielt dødsstraf, oplyser justitsministeriet.

Politiet har også anholdt en 28-årig mand i sagen. Han er sigtet for forsøg på ulovlig transport af migranter med døden til følge.

Det var i denne lastbil, at ligene blev fundet.
Det var i denne lastbil, at ligene blev fundet.
En 45-årig chauffør er anholdt i sagen
En 45-årig chauffør er anholdt i sagen

Ifølge de føderale anklagere har de to mænd kommunikeret med hinanden omkring smugleroperationen. Det står klart efter en ransagning af den mistænkte chaufførs mobiltelefon.

Lastbilen blev opdaget mandag i et øde industrikvarter nær en motorvej i udkanten af San Antonio, der ligger cirka 250 kilometer nord for grænsen til Mexico.

Lastrummet var fyldt med døde migranter fra Mexico, Guatemala, Honduras og El Salvador.

Temperaturen den dag nåede op på 39,4 grader i området.

Maria Sipac Coj fra Guatemala holder et billede op af sin søn, Pascual Melvin Guachiac. Ham og hans fætter, Wilmer Tulul, blev begge fundet døde i en lastbil i Texas mandag. De var begge 13 år.
Maria Sipac Coj fra Guatemala holder et billede op af sin søn, Pascual Melvin Guachiac. Ham og hans fætter, Wilmer Tulul, blev begge fundet døde i en lastbil i Texas mandag. De var begge 13 år.

"Stakke af lig"

Myndighederne, der blev kaldt til stedet, fandt hverken vandforsyninger eller fungerende aircondition i lastbilen.

Redningsfolk har fortalt, at de fandt bagdøren til lastbilen stående på klem. Inde i lastrummet lå "stakke af lig", og mange af dem var varme at røre ved.

Andre lig blev fundet på jorden uden for i nærheden af lastbilen.

Det fremgår ikke af myndighedernes undersøgelse, hvordan døren til lastrummet er blevet åbnet.

Powered by Labrador CMS