Spiste kylling i karry og blev lam

Han blev ramt af akut nervebetændelse

Offentliggjort Sidst opdateret

Det fik store konsekvenser for en 43-årig mand, da han indtog en karryret fra sit foretrukne takeaway-sted i London. 

Efter at have indtaget den indiske karryret med kylling fik han en alvorlig madforgiftning.

Det skriver The Mirror.

Udviklede sygdom

Men ikke nok med det så udviklede manden ved navn David Miller Guillian-Barré syndrom - en såkaldt autoimmun sygdom - som følge af madforgiftningen.  

Sygdommen var skyld i, at han blev ramt af akut nervebetændelse.

Bundet til kørestol

Nervebetændelsen gjorde David Miller lam. 

Det startede med at prikke og snurre i hans hænder og fødder. To måneder senere var han lam i næsten hele kroppen.

Miller havde store problemer med at trække vejret, og han endte med at være bundet til en kørestol på det hospital, hvor han var indlagt i to og en halv måned.

Det var tilbage i 2016, at den 43-årige mand spiste en omgang kylling i karry og fik madforgiftning. 

Den dag i dag er lammelserne væk, og han er kommet sig ovenpå sit alvorlige sygdomsforløb. 

En 43-årig far blev lam i kroppen efter at have spist kyling i karry. (Arkivfoto).
En 43-årig far blev lam i kroppen efter at have spist kyling i karry. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS