Skudt førstedame fløjet væk
Efter et attentat på præsidenten er førstedamen fløjet til USA
Den haitiske førstedame Martine Moïse blev onsdag skudt, da hendes mand blev udsat for et attentat.
Nu er hun blevet fløjet til den amerikanske delstat Florida, hvor hun bliver behandlet for adskillige skudsår.
Det skriver People.
Præsidenten, Jovenel Moïse, og førstedamen blev angrebet af attentatmænd, der havde skaffet sig adgang til deres hjem
Jovenel Moïse overlevede ikke attentatet.
Fordømmer angrebet
Ifølge mediet var førstedamen i kritisk men stabil tilstand, da hun ankom til Ryder Trauma Center på Jackson Memorial Hospital onsdag klokken 15.30 lokal tid.
- Vi er chokerede og triste over at høre om attentatet på præsidenten, Jovenel Moïse og angrebet på førstedame Martine Moïse af Haiti, siger den amerikanske præsident Joe Biden.
Endvidere forklarer han, at han fordømmer angrebet på præsidenten og førstedamen.