Skrækkelig udvikling i sag om forsvundet toårig
Fire familiemedlemmer til toårig forsvundet dreng anholdt
Fransk politi har pågrebet fire personer i sagen om den toårige dreng Émile Soleil, der forsvandt den 8. juli 2023.
Han var sammen med sine bedsteforældre i den lille landsby Haut-Vernet i de franske Alper, da han forsvandt.
Dengang forklarede bedsteforældrene, at de havde været uopmærksomme et øjeblik, og så var Émile væk.
En kæmpe eftersøgning blev sat i gang, men drengen blev ikke fundet i live.
I april 2024 fandt en bjergvandrer et kranium og tænder og i dagene efter blev Émiles tøj fundet.
Anholdt for drab
Tirsdag morgen stod Frankrig så op til den frygtelige nyhed, at Émiles bedsteforældre og to af deres voksne børn var blevet anholdt for drab og bortskaffelse af lig.

Bedsteforældrene blev anholdt tirsdag morgen klokken 06.30.
Det skriver vg.no.
Anklagemyndigheden i Aix-en-Provence bekræfter, at der foregår kriminaltekniske undersøgelser flere steder tirsdag.