Skorpion stikker kvinde på fly

Ifølge flyselskabet fulgte man protokollen, og gennemførte en fuldstændig inspektion af flyet

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvindelig passager er ved en sjælden hændelse blevet stukket af en skorpion ombord på et Air India-fly fra Nagpur til Mumbai.

Det skriver Indian Express.

Uheldet skete i sidste måned. 

Ved landingen i lufthavnen blev passageren tilset af en læge, og efterfølgende behandlet på et hospital og udskrevet, siger flyselskabet i en erklæring lørdag.

Fulgte protokollen

Air India siger, at der er tale om en "ekstremt sjælden og uheldig hændelse, der involverede en skorpion, der bed en passager ombord på vores fly AI 630 den 23. april 2023".

Ifølge flyselskabet fulgte det protokollen og gennemførte en fuldstændig inspektion af flyet. Her fandt man skorpionen, og en behørig skadedyrsbekæmpelse blev udført, skriver Indian Express.

Det var på et Air India fly, at en kvinde blev bidt af en skorpion.
Det var på et Air India fly, at en kvinde blev bidt af en skorpion.
Powered by Labrador CMS