Skal undersøge lift-ulykke med danske børn

To danske børn kom til skade efter fald fra skilift i Norge i januar. Nu skal havarikommission se på forløb

Offentliggjort Sidst opdateret

Havarikommissionen i Norge skal undersøge de mulige årsager til, at to danske børn i januar faldt ud af en stolelift på et skisportssted i Hemsedal i Norge.

Det skriver havarikommissionen på sin hjemmeside.

Faldt ned

Undersøgelsen vil klarlægge hændelsesforløbet og pege på mulige årsagsforhold.

To danske børn faldt 23. januar omkring ti meter ned fra en skilift i Norge. Først lød det, at det ene barn var kommet alvorligt til skade. Siden blev det dog meddelt, at begge børn var sluppet med lettere skader.

En dreng og en pige

Norsk politi har siden oplyst, at der var tale om en dreng på seks år og en pige på fire år.

Ulykken skete i forbindelse med at de to børn skulle stige på liften, har politiet oplyst.

Powered by Labrador CMS