Skal betale gigantisk erstatning

Tidligere Trump-advokat skal betale 148 millioner dollar i erstatning til to valgansatte fra Georgia

Offentliggjort Sidst opdateret

KORT RESUME: Skal betale gigantisk erstatning

Tidligere borgmester i New York og Trump-advokat, Rudy Giuliani, er blevet dømt til at betale 148 millioner dollar i erstatning til to valgansatte fra Georgia for bagvaskelse og injurier.

De to valgansatte, Wandrea 'Shaye' Moss og hendes mor Ruby Freeman, blev offentligt beskyldt for valgsvindel af Giuliani i forbindelse med præsidentvalget i 2020.

Giuliani skal betale de to valgansatte 73 millioner dollar i kompensation for at have skadet deres omdømme og påført dem følelsesmæssig skade. De resterende 75 millioner dollar idømmes Giuliani for sin handling.

Giuliani har stået over for en række civile sager, siden han bidrog til at forsøge at omstøde valget i 2020. Den tidligere præsident Donald Trump har også tidligere omtalt en af de valgansattes ved navn.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Tidligere borgmester i New York og senere advokat for præsident Donald Trump-advokat, Rudy Giuliani, skal betale 148 millioner dollar i erstatning til to valgansatte fra Georgia.

Det svarer til lidt mere end én milliard danske kroner.

Det har en domstol i Washington afgjort.

Erstatningen skal betales for bagvaskelse og injurier.

Beskyldt for valgsvindel

De to valgansatte blev af Rudy Giuliani offentligt beskyldt for valgsvindel i forbindelse med præsidentvalget i 2020.

Giuliani applerede afgørelsen, som han kalder absurd, på stedet.

Domstolen fandt, at Giuliani skal betale de to valgansatte 73 millioner dollar i kompensation for at have gjort skade på deres omdømme og have påført de to valgsansatte, Wandrea "Shaye" Moss og hendes mor Ruby Freeman, følelsesmæssig skade.

De resterende 75 millioner dollar idømmes den tidligere Trump-advokat og forhenværende borgmester i New York, for sin handling.

En virtuel mafia

- Hr. Giuliani troede, at han kunne slippe afsted med at gøre Ruby og Shaye til billedet på valgsvindel, fordi han troede, at de var almindelige og kunne undværes, lød det fra de to valgansattes advokat Michael Gottlieb under hans afsluttende argumentation.

- Han har ingen ret til at udstille forsvarsløse embedsmænd for en virtuel mafia for at omstøde valget, fortsatte han.

Sagsøgerne havde krævet mindst 48 millioner dollar i erstatning forud for retssagen.

Erstatningen katastrofal

Giulianis advokat anerkendte, at den tidligere Trump-advokat havde forvoldt de to valgansatte skade.

Han mente dog, at den erstatning, som sagsøgerne krævede ville være katastrofal for Giuliani.

- Rudy Giuliani bør ikke defineres ud fra, hvad der er sket i nyere tid, sagde advokaten under den afsluttende procedure.

En række civile sager

Den forhenværende præsident Donald Trump har også tidligere omtalt en af de valgansattes ved navn, da han under en omtalt telefonsamtale i januar 2021, forsøgte at presse Georgias øverste valgtilforordnede "til at finde stemmer" for at omstøde valgnederlaget i den amerikanske delstat.

Giuliani har stået over for en række civile sager, siden han bidrog til at forsøge at omstøde valget i 2020.



Powered by Labrador CMS