Sidste overlevende fra Apollo 7-missionen er død

Walter Cunningham, som var den sidste overlevende fra Apollo 7-missionen, er død i en alder af 90 år

Offentliggjort Sidst opdateret

Walter Cunningham, den hidtil sidste overlevende af de tre besætningsmedlemmer på den første succesfulde bemandede Apollo-rejse til rummet, Apollo 7, har taget sine sidste åndedrag i en alder af 90 år.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det amerikanske rumfartsagentur Nasa, som stod bag Apollo-missionerne, har bekræftet Cunninghams død i en pressemeddelelse.

Døde af skader efter fald

- Walt (kælenavn, red.) Cunningham var en jagerpilot, fysiker og iværksætter - men frem for alt andet var han opdagelsesrejsende, skriver Nasa.

Det amerikanske medie ABC News skriver, at han døde i den amerikanske by Houston i delstaten Texas. Ifølge det amerikanske public service-medie NPR døde han af skader, han havde pådraget sig, i forbindelse med at han var faldet.

Fjollede rundt

Walter Cunningham var en af de tre astronauter, som 11. oktober 1968 gik om bord på Apollo 7-rumfærgen og tilbragte 11 dage i kredsløb om Jorden.

Undervejs sendte de videomateriale, hvor de fjollede rundt i rumraketten, holdte spøjse skilte i vejret og lærte fra sig om rumfart.

Videoer fra rejsen rundt om Jorden med Cunningham og co. endte desuden med at skaffe dem en Emmy, som er en af de største priser, man kan vinde for en tv-produktion.

En af de vigtigste

Missionen anses for at være en af de vigtigste forgængere for den første månelanding. 

Den fandt sted, mindre end et år inden Cunninghams kollega Neil Armstrong blev den første mand på månen.

Walter Cunninghams familie har udtalt sig om tabet af den gamle astronaut i Nasas pressemeddelelse.

- Vi vil gerne benytte muligheden til at udtrykke vores umådelige stolthed over det liv, som han førte, og vores dybeste taknemmelighed for den mand, som han var: En patriot, en opdagelsesrejsende, en pilot, en astronaut, en ægtemand, en bror og en far.

Rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA

* 1945-1957: Affyring af raketter på forsøgsstadiet. De fleste raketter eksploderer.

* 1957: 4. oktober sender Sovjetunionen Sputnik 1 i kredsløb om Jorden. USA, der føler sig teknologisk overlegen, er lamslået.

* 1957: 3. november sender Sovjetunionen Sputnik 2 i kredsløb med det første levende væsen i rummet, hunden Lajka. Hunden dør efter få timer.

* 1957: 6. december opsender USA Vanguard-satellitten. Raketten eksploderer. Pressen kalder den en Flopnik.

* 1958: 31. januar sender USA Explorer i kredsløb om Jorden.

* 1958: 15. maj og 11. oktober sender USA sonder afsted mod Månen. De når dog ikke langt.

* 1959: 7. oktober lykkes det Sovjetunionen at få sonden Luna 3 til at flyve rundt om Månen og sende de første billeder af Månens bagside til Jorden.

* 1959: Begge lande begynder med skiftende held at sende sonder mod Mars og Venus. Samtidig opsendes de første spionsatellitter.

* 1960: 24. oktober sker Nedelinkatastrofen i Sovjetunionen. En raket eksploderer på affyringsrampen. 120 mennesker, heriblandt mange rumspecialister, omkommer.

* 1961: 31. januar sender USA aben Ham vellykket i rummet med rumfartøjet Mercury.

* 1961: 12. april sender Sovjetunionen det første menneske i kredsløb om Jorden. Det sker med kosmonaut Jurij Gagarin i Vostok 1.

* 1961: 25. maj holder USA’s præsident, John F. Kennedy, “månetalen”, der bebuder at landsætte et menneske på Månen inden årtiets udløb.

* 1963: 16. juni sender Sovjetunionen den første kvinde, Valentina Teresjkova, i rummet.

* 1965: 18. marts foretager Sovjetunionen den første rumvandring. Aleksej Leonov bevæger sig uden for rumfartøjet Voskhod 2.

* 1965: 3. juni foretager amerikaneren Edward White USA’s første rumvandring.

* 1967: 27. januar mister tre amerikanske astronauter livet, da Apollo-rumfartøjet eksploderer ved start.

* 1968: I december sender USA tre astronauter i kredsløb om Månen.

* 1969: 20. juli foretager USA den første månelanding. Neil Armstrong bliver det første menneske på Månen.

* 1969: Kort efter USA’s månelanding mislykkes det for Sovjetunionen at sende måneprøver tilbage til Jorden. Den ubemandede Luna 15 bliver knust ved landing på Månen.

* 1970: I september lykkes det Sovjetunionen at hjemsende 100 gram månestøv.

* 1971: Sovjetunionen opsender den første rumstation, Saljut. Besætningen bor 23 dage i rummet.

* 1972: USA foretager sin hidtil sidste bemandede månelanding. Apollo-programmet havde i alt seks månelandinger.

* 1973: USA sætter sin første rumstation, Skylab, i kredsløb.

* 1975: Sovjetunionen og USA deler erfaringer og samarbejde i rummet. Det sker blandt andet med det fælles Apollo-Sojuz-testprogram.

Kilde: Ritzau

Var jagerpilot

- Verden har mistet endnu en sand helt, og vi kommer til at savne ham meget, skriver familien.

Walter Cunningham startede sin karriere i det amerikanske søværn, hvor han fløj som jagerpilot i Koreakrigen i starten af 1950'erne. I 1963 blev han valgt som astronaut for Nasa.

Før sin rejse med Apollo 7 var han en del af Apollo 2-missionen, som blev aflyst. Han var også suppleant på Apollo 1-missionen.

I årene efter arbejdede han som leder og investor i en række private selskaber. Han har også udgivet en bog, "The All-American Boys", om sin tid i Nasa.

Walter Cunningham var et af de tre besætningsmedlemmer, som tilbragte 11 dage i kredsløb om månen og var med til at bane vejen for den første månelanding mindre end et år senere. Han døde tirsdag i en alder af 90 år. (Arkivfoto).
Walter Cunningham var et af de tre besætningsmedlemmer, som tilbragte 11 dage i kredsløb om månen og var med til at bane vejen for den første månelanding mindre end et år senere. Han døde tirsdag i en alder af 90 år. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS