Sender droner efter Putin
Ifølge den russiske regering er Putin ikke kommet til skade i forbindelse med formodet droneangreb
Rusland anklager Ukraine for droneangreb på Kreml natten til onsdag.
Det skriver nyhedsbureauet RIA ifølge Reuters.
Den russiske præsident Vladimir Putin kom ifølge RIA ikke til skade i forbindelse med det formodede angreb.
Annonce
Dronerne gik angiveligt efter præsidentens bolig i Kreml. Ifølge Putins talsmand befandt Putin sig i en anden bolig.
Rusland betragter angrebet som en planlagt terroraktion og forbeholder sig retten til at gengælde angrebet, lyder det fra Rusland ifølge nyhedsbureauet.
Hvid røg
Annonce
Russiske medier viser ifølge Reuters en video, hvor hvid røg kan ses stige op fra Kreml.
Reuters har ikke været i stand til at bekræfte videoens ægthed.