Seks dræbt i børnehave
En 25-årig mand er anholdt i forbindelse med et dødeligt angreb på børnehave i Guangdong-provinsen i Kina
Seks personer er blevet dræbt i et knivangreb i en børnehave i Guangdong-provinsen i Kina.
Det oplyser det lokale politi ifølge BBC mandag morgen dansk tid.
En 25-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med angrebet.
Annonce
Der er foreløbig ingen oplysninger om ofrene. Det er således uvist, om der er børn blandt de dræbte.
Politiet beskriver ifølge BBC sagen som et "overlagt angreb".
Angrebet fandt sted klokken 07.40 lokal tid - 01.40 dansk tid.