Savnede Valeriia fundet dræbt

Fundet død fire kilometer fra sit hjem

Offentliggjort

Tysk politi bekræftede onsdag på en pressekonference i Chemnitz, at man har fundet den niårige savnede Valeriia dræbt.

Hun forsvandt på vej til skolebussen om morgenen den 3. juni.

Siden da har tyskerne med tilbageholdt åndedræt fulgt eftersøgningen af den lille pige.

Hun blev fundet dræbt i et skovstykke i sin hjemby Döbeln kun fire kilometer fra sit hjem.

Det skriver bild.de.

Forbrydelse

- Valeriia har været offer for en forbrydelse. Vi har indledt en drabsefterforskning, siger Carsten Kaempf fra politiet.

Valeriia blev fundet dræbt tirsdag.

Hvornår Valeriia er død er endnu ikke fastslået.

Retsmedicinerne slår dog fast, at Valeriia ikke har været udsat for en seksualforbrydelse.

Der er indtil videre ingen anholdte og heller ingen mistænkte.

Valeriias forældre er skilt.

Hun flyttede til Tyskland fra Ukraine med sin mor i 2022.

Hendes far kæmper i krigen mod Rusland i det østlige Ukraine.   

Powered by Labrador CMS