Russiske soldater nægter at kæmpe
Flere hundrede soldater henvender sig nu, efter der er fundet et smuthul i Putins plan
Vladimir Putin står formentlig i en gevaldig kattepine.
Adskillige soldater har nemlig valgt, at de ikke vil være en del af hans "særlige mission" i Ukraine.
Og det kan de slet og ret gøre alene af den årsag, at der i Rusland ikke er erklæret krig mod Ukraine.
Forsøger at true dem
Således risikerer soldaterne ikke fængselsdomme, selvom de dog kan miste deres arbejde.
Det fortæller advokat Mikhail Benyash til det britiske medie The Guardian. Han har ifølge eget udsagn været i kontakt med flere hundrede soldater, som leder efter en udvej.
- Kommandørerne forsøger at true dem med fængselsstraffe, men vi fortæller soldaterne, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre.
Det er uvist præcis hvor mange soldater, der nægter at lade sig inddrage i den "særlige mission" i Ukraine.