Russisk kampfly er styrtet ned

Politikilder siger til det statslige nyhedsbureau Tass, at militærfly brød i brand, mens det var i luften

Offentliggjort Sidst opdateret

Et russisk militærfly er onsdag styrtet ned i Murmansk-regionen. Det bekræfter forsvarsministeriet i Rusland ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

Flyet er et kampfly af typen MiG-31.

Piloterne formåede at skyde sig selv ud af flyet ved hjælp af deres katapultsæder. De er uden for livsfare, meddeler ministeriet.

Flyet er et kampfly af typen MiG-31.
Flyet er et kampfly af typen MiG-31.

Brød i brand

Årsagen til styrtet er ikke umiddelbart kendt. Men politikilder siger til Tass, at flyet brød i brand, mens det var i luften.

- En af motorerne på MiG-31'eren brød angiveligt i brand under en planlagt flyvning. Flyet styrtede ned, siger en kilde til Tass.

- Piloterne må have skudt sig ud. Øjenvidner siger, at de har set to faldskærme i det område, hvor styrtet skete, tilføjer kilden.

Ned i sø

Ifølge de foreløbige oplysninger er flyet styrtet ned i en sø.

Murmansk-regionen ligger i det nordvestlige Rusland og grænser op til Norge og Finland.

Powered by Labrador CMS