Russisk jagerfly sat ind mod tysk fly

Spændinger er taget til over Østersøen mellem Nato og Rusland siden invasionen af Ukraine sidste år

Offentliggjort Sidst opdateret

Rusland sendte mandag jagerfly op for at afskære et tysk Orion-fly på dets kurs over Østersøen tæt på den russiske grænse. Det oplyser det russiske forsvarsministerium.

Orion-flyet skal have ændret kurs efter konfrontationen, og det krydsede ikke grænsen til Rusland.

Det tyske fly var af typen P-3, som blandt andet bruges til maritim overvågning.

Nær grænsen

Fra den russiske Østersøflåde var det et SU-27 kampfly, som sporede det tyske fly nær den russiske grænse, og som blev sendt op for at eskortere Orion-flyet ud over Østersøen. 

En russisk MIG-29.
En russisk MIG-29.

Det oplyser det nationale russiske forsvars kontrolcenter.

- Den russiske reaktion blev udført i nøje overensstemmelse med internationale regler om anvendelse af luftrum over neutrale farvande - uden at krydse flyruter og uden farlig flyvning tæt på et fly fra en anden stat, skriver det russiske udenrigsministerium.

Trådt tilbage

Episoden fandt sted, kort tid efter at den tyske forsvarsminister, Christine Lembrecht, trådte tilbage.

Spændinger er taget til i luftrummet over Østersøen mellem Nato-landene og Rusland siden russerne invaderede Ukraine i februar sidste år.

FACTS OM KAMPFLYET F-35

Her kan du læse mere om flyet:

* Topfart: Over 1900 kilometer i timen (mach 1,6).

* Producent: Lockheed Martin.

* Rækkevidde: Mindst 2200 kilometer

* Tophøjde: 15,2 kilometer.

* Vingefang: 10,7 meter.

* Længde 15,7 meter.

* Højde: 4,38 meter.

* Kampflyet er udviklet og produceret i et internationalt partnerskab ledet af USA.

* Folketinget besluttede i 2016 at bevilge 20 milliarder kroner til indkøb af F-35-kampfly

* Totalprisen i flyenes levetid ventes at blive på omkring 56,4 milliarder kroner.

Kilde: Lockheed Martin, Forsvarsministeriet, Ingeniøren, DR.
Powered by Labrador CMS