Rusland med ny melding om våbenhvile

En våbenhvile skal lørdag morgen sikre, at civile kan evakueres fra de igangværende kampe i ukrainske byer

Offentliggjort Sidst opdateret

Russiske styrker vil indføre en våbenhvile fra klokken 10 lokal tid for at tillade civile i de ukrainske byer Mariupol og Volnovakha at evakuere.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium lørdag morgen.

Våbenhvilen begynder klokken 08.00 dansk tid.

Natten til lørdag har russiske styrker "blokeret" for den strategisk vigtige havneby Mariupol.

Byen med omkring 400.000 indbyggere har i dagevis været udsat for angreb fra Rusland.

Skal kunne evakueres

Våbenhvilen er blevet meddelt, efter at repræsentanter fra Rusland og Ukraine torsdag blev enige om at sikre evakueringsveje til civile.

Vejene skal sikre, at civile kan evakueres fra de igangværende kampe i Ukraine i sikkerhed.

Powered by Labrador CMS