Rum-skrot styrter ned på mark

Tekniske eksperter har bekræftet, at rumrester fundet på fårefarme stammer fra SpaceX-mission

Offentliggjort Sidst opdateret

Vragrester fra en af rigmanden Elon Musks SpaceX-rummissioner er fundet på australske fårefarme.

Det bekræfter myndigheder torsdag.

Rumresterne menes at være dumpet ned på Jorden 9. juli. Men de blev først fundet sidste uge i Dalgety, som ligger nær et bjergområde cirka fem timers kørsel sydvest for storbyen Sydney.

Agentur bekræfter

Fårefarmerne Mick Miners og Jock Wallace opdagede begge en vragrest på hver deres farm i området. Tekniske eksperter ankom lørdag til farmene for at undersøge delene.

Det er Australiens rumagentur, som har bekræftet, at vragresterne stammer fra en af Elon Musks rummissioner. Det opfordrer desuden borgere til at sige til, hvis de falder over andre vragrester, der kan stamme fra rummissioner.

Det er Australiens rumagentur, som har bekræftet, at vragresterne stammer fra en af Elon Musks rummissioner.
Det er Australiens rumagentur, som har bekræftet, at vragresterne stammer fra en af Elon Musks rummissioner.

Mindede om science fiction

Astrofysiker Brad Tucker kiggede på rumresterne i sidste måned, efter at lokale landmænd havde kontaktet ham.

- Det var ret spændende og mærkeligt, siger han.

Han siger, at det mindede ham om science fiction-filmen "Rumrejsen år 2001", da han så rester fra rummissionen ligge på en stor tom mark.

Vil ske igen

- Det var utroligt at se, siger han.

De fleste vragrester fra rummet, lander i havet, når de vender tilbage til Jorden.

Men rumindustrien bliver større og større, og det vil sandsynligvis betyde, at flere vragrester i fremtiden vil ende på landjorden, vurderer Brad Tucker.

Fårefarmerne Mick Miners og Jock Wallace opdagede begge en vragrest på hver deres farm i Dalgety.
Fårefarmerne Mick Miners og Jock Wallace opdagede begge en vragrest på hver deres farm i Dalgety.

Tesla Inc.

Tesla, Inc., som tidligere hed Tesla Motors, Inc.er en amerikansk elbil- og batteriproducent grundlagt i 2003 og opkaldt efter Nikola Tesla.

Salget af elbiler startede i 2008 med Tesla Roadster som skabte international opmærksomhed, da det var den første elsportsvogn på markedet.

Virksomheden blev grundlagt af Martin Eberhard, Marc Tarpenning, JB Straubel og Ian Wright.

De stødte på Elon Musk, da de var ude og søge økonomisk støtte til deres projekt.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS