Risiko for brug af atomvåben vokser

Antallet af atomvåben ventes at vokse de kommende år. Det samme gør risikoen for anvendelse, siger institut

Offentliggjort Sidst opdateret

Det globale atomarsenal ventes i de kommende år at vokse for første gang siden Den Kolde Krig.

Samtidig er risikoen for, at sådanne våben bliver brugt, den største i årtier.

Det konkluderer det svenske fredsforskningsinstitut Stockholm International Peace Research Institute (Sipri) i en ny rapport natten til mandag.

Sipri er et uafhængigt institut, der forsker i konflikter, våbenhandel og nedrustning.

Øget spænding

Ifølge Sipri har Ruslands invasion af Ukraine og Vestens støtte til den ukrainske regering øget spændingerne mellem verdens ni atombevæbnede lande.

- Forholdet mellem verdens stormagter er blevet yderligere forværret på et tidspunkt, hvor menneskeheden og planeten står over for en række store og presserende udfordringer, siger bestyrelsesformand i Sipri og tidligere statsminister i Sverige Stefan Löfven.

- Disse udfordringer kan kun løses gennem internationalt samarbejde, tilføjer han.

De ni lande i verden, som er indehavere af atomvåben, er USA, Kina, Storbritannien, Frankrig, Rusland, Indien, Israel, Nordkorea og Pakistan.

Antallet kan vokse

Antallet af atomvåben på verdensplan faldt en smule mellem januar 2021 og januar 2022. Men medmindre at atommagterne handler øjeblikkeligt, så kan de globale lagre af atomsprænghoveder snart begynde at vokse for første gang i årtier, konkluderer Sipri.

- Alle de atombevæbnede lande øger eller opgraderer deres arsenaler. Og de fleste skærper den nukleare retorik og den rolle, atomvåben spiller i deres militære strategier, udtaler Wilfred Wan, som er direktør for Sipris program for masseødelæggelsesvåben.

- Dette er en meget bekymrende tendens, tilføjer han.

Antallet af atomvåben i verden står i det kommende årti til at vokse for første gang i 35 år. Blandt andet fordi de globale spændinger er blusset op under Ruslands invasion af Ukraine, konkluderer Sipri. Her ses testaffyringen af et interkontinentalt ballistisk missil af typen Sarmat fra Plesetsk i Rusland i april.
Antallet af atomvåben i verden står i det kommende årti til at vokse for første gang i 35 år. Blandt andet fordi de globale spændinger er blusset op under Ruslands invasion af Ukraine, konkluderer Sipri. Her ses testaffyringen af et interkontinentalt ballistisk missil af typen Sarmat fra Plesetsk i Rusland i april.

I højt beredskab

Tre dage efter Ruslands invasion af Ukraine 24. februar satte den russiske præsident, Vladimir Putin, Ruslands såkaldte "afskrækkelsesstyrker" - der blandt andet omfatter enheder med atomvåben - i højt beredskab.

Han advarede samtidig om hidtil usete konsekvenser for lande, der står i vejen for Rusland.

Rusland har verdens største atomarsenal med i alt 5977 sprænghoveder, hvilket er omkring 550 flere, end USA har.

De to lande besidder over 90 procent af verdens atomsprænghoveder, omend Kina ifølge Sipri er midt i en udvidelse med anslået over 300 nye raketsiloer.

En raketsilo er et underjordisk kammer til opbevaring og affyring af langtrækkende missiler.

SIPRI

* Sipri er en forkortelse for Stockholm Peace Research Institute.

* I 1964 foreslog Sveriges daværende statsminister, Tage Erlander, at etablere et svensk fredsforskningsinstitut i anledning af 150-året for ubrudt fred i Sverige.

* Den svenske politiker og diplomat Alva Myrdal var som formand for en kongelig kommission med til at etablere fredsforskningsinstituttet i 1966.

* Sipri udarbejder rapporter, analyser og anbefalinger baseret på åbne kilder til politikere, forskere og medier samt den brede offentlighed.

* Sipris vision er en verden, hvor kilder til usikkerhed bliver identificeret og forstået, hvor konflikter forhindres eller løses, og hvor freden opretholdes.

* Instituttets drift finansieres for størstedelens vedkommende af den svenske regering og beløb fra udenlandske regeringer samt midler fra andre organisationer.

* Hovedkontoret ligger i den svenske hovedstad, Stockholm.

Kilde: Sipri
Powered by Labrador CMS