Annonce
Ramt af hval - fem druknet
Myndighederne mener, at der skete en kollision med en hval
Fem personer er druknet, da en lille båd kæntrede ud for kysten i New Zealand.
Myndighederne på stedet mener, at båden kan være blevet ramt af en hval. Der er flere forskellige typer hvaler i området. Sammenstødet kan være sket, da hvalen er dykket ud.
Vandet var ifølge de australske medier helt blikstille.
Annonce
Politiet har endnu ikke bekræftet, at der er en hval involveret.
- Det ser ud til, at der har været en kollision. Men vi ved endnu ikke med hvad, oplyser Matt Boyce fra det lokale politi.
Området ud for byen Kaikoura er kendt for sine hvalsafarier.