Raketmanden skyder igen
For anden gang i 2023 har landet sendt et missil afsted
Nordkorea har lørdag affyret et ballistisk langdistancemissil af en type, der menes at være blandt de største i landets våbenarsenal.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Sydkoreas væbnede styrker og den japanske kystvagt har begge bekræftet den nordkoreanske missiltest. Missilet var angiveligt i luften i mere end en time, før det landede i havet mellem Nordkorea og Japan.
Et af de største
Den relativt lange flyvetid indikerer, at missilet var et Nordkoreas største.
Lørdagens missiltest er Nordkoreas første siden en test den 31. december 2022. Her blev tre kortdistancemissiler affyret.
Testen på nytårsaftensdag afrundede et år, hvor Nordkorea affyrede flere missiler end nogensinde. Den amerikanske avis The New York Times har opgjort antallet af nordkoreanske missilaffyringer i 2022 til tæt på 100.
Varslet øvelser
Lørdagens missiltest er udført, dagen efter at Nordkorea sendte en kraftig advarsel til USA og Sydkorea. Det skriver Reuters.
USA og Sydkorea har planer om at udføre snarlige militærøvelser.
Det vil Nordkorea gengælde med et "hidtil uset vedholdende og stærkt" modsvar, lød det fredag fra den nordkoreanske regering.