Putin skrotter atom-aftale
Aftalen mellem USA og Rusland har ellers eksisteret siden 2011
Rusland har suspenderet en aftale, der siden 2011 har haft til formål at reducere arsenalet af atomvåben hos Rusland og USA.
Det meddeler Vladimir Putin under en lang og imødeset tale tirsdag.
- Jeg er nødsaget til at annoncere i dag, at Rusland suspenderer sin deltagelse i den strategiske våbentraktat, siger den russiske præsident.
Annonce
Putin henviser til den såkaldte Ny Start-aftale, der blev underskrevet af USA og Rusland i 2010. Aftalen trådte i kraft i 2011.
Forlænget i 2021
Aftalen blev i 2021 forlænget med yderligere fem år, umiddelbart efter at Joe Biden havde overtaget posten som amerikansk præsident.
Annonce
I aftalen er der blandt andet fastsat et loft for, hvor mange atomvåben de to lande må have. Der er også en aftale om løbende inspektioner.