Kvinde og barn stukket ned på åben gade

En kvinde og et barn blev mandag eftermiddag stukket ned. Motivet er endnu ukendt. Foto: Politiet/free
Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde og et barn er mandag eftermiddag blevet stukket ned på åben gade. Vidner overmandede knivstikkeren.

En kvinde og et barn blev mandag eftermiddag overfaldet og stukket med kniv på Tornsangervej i Københavns nordvestkvarter.

– De er begge bragt til Rigshospitalets traumecenter, men jeg kender ikke deres tilstand, siger vagtchefen ved København Politi Carsten Reenberg til Ritzau.

Det voldsomme overfald skete på åben gade foran flere chokerede vidner.

– Manden, der stak, blev overmandet af flere borgere, der holdt ham fast, til vi nåede frem, fortæller Carsten Reenberg.

Han kan sidst på eftermiddagen ikke sige noget om ofrenes tilstand, ligesom motivet til overfaldet er ukendt.

Politiet kan heller ikke sige, om overfaldsmanden kendte kvinden og barnet.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS