Putin giver Ukraine skylden for blodigt angreb

Rusland siger, at det har ramt et militærmøde i Sumy med to missiler. Søndag døde mindst 34 i angreb i Sumy.

Højeste guldpris i menneskets historie - Dagens Nyhedsoverblik
Højeste guldpris i menneskets historie - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:20
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Russiske angreb i Sumy

Rusland hævder at målrette angreb mod militære mål i Sumy, hvor 34 blev dræbt.

Ukraine beskyldes for at bruge civile som skjold, mens angrebene intensiveres.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Rusland retter alene angreb mod militære mål eller militærrelaterede mål, siger den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, efter at mindst 34 personer blev dræbt i et angreb i den ukrainske by Sumy søndag.

2Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dmitrij Peskov bliver på et pressemøde spurgt ind til angrebet og den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelse om, at Rusland kan have "begået en fejl".

- Vores hær rammer alene militære og militærrelaterede mål, svarer Peskov.

De blodige angreb bliver fordømt af store dele af verden. Men Rusland afviser kritikken.

Børn dræbt

Foruden de 34 dræbte kom 117 personer ifølge Ukraine til skade i det russiske angreb på Sumy. Redningstjenester har tidligere oplyst, at der var to børn blandt de dræbte.

Det russiske forsvarsministerium siger, at det har ramt et møde mellem befalingsmænd fra det ukrainske militær med to Iskander-missiler. Det skriver russiske nyhedsbureauer mandag ifølge Reuters.

Mandag beskylder det russiske forsvarsministerium Ukraine for at bruge civile som skjold.

Tæt på grænsen

Sumy ligger omkring 30 kilometer fra grænsen til den russiske Kursk-region. I 2022 havde byen 256.000 indbyggere.

Sumy-regionens guvernør, Volodymyr Artjukh, har ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt, at russiske angreb på området er steget med 30 procent over de seneste uger.

Powered by Labrador CMS