Problemer fortsætter for dansk færge

På grund af stærk vind skal passagerer formentlig evakueres fra færge, men to motorer er kommet i gan

Offentliggjort Sidst opdateret

En færge med 300 mennesker ombord har mandag aften fortsat problemer i Østersøen.

På grund af stærk vind har myndighederne planlagt at evakuere passagererne. Dog er to af færgens motorer kommet i gang, oplyser TT. Dermed bliver evalueringen muligvis udskudt eller afbrudt.

Avisen Expressen skriver dog, at helikoptere er på vej fra både Finland og Sverige. De kan evakuere tre personer af gangen.

Pressetalsperson i Sjöfartsverket, Lisa Mjörning, siger, at risikoen for, at færgen går på grund, nu er meget mindre end tidligere på dagen.

Brand på bildæk

Problemerne opstod, da der tidligere mandag opstod en brand på færgens bildæk

Færgen var uden strøm efter branden, og den drev i lang tid mod Gotland.

Ifølge enkelte beregninger var der på et tidspunkt fare for, at færgen ville ramme land inden for en time, mens andre vurderinger lød på tre timer.

Har kastet anker

Ved 20.30-tiden mandag aften oplyste Sjöfartsverket til Sveriges Radio at færgen Stena Scandica havde fået gang i en af hovedmotorer igen, og at færgen desuden havde kastet anker nogle kilometer nord for Fårö.

Færge med 300 om bord har mandag aften fortsat problemer i Østersøen. På grund af stærk vind er evakuering af færge planlagt, men to motorer er kommet i gang, oplyser TT.
Færge med 300 om bord har mandag aften fortsat problemer i Østersøen. På grund af stærk vind er evakuering af færge planlagt, men to motorer er kommet i gang, oplyser TT.

- Man har fået gang i hovedmaskinen. Man sejler nu op mod vinden for at holde positionen, og et anker er ude, siger Sjöfartsverkets pressetalsperson Johan Wahlström.

Det er planen, at en slæbebåd skal bringe skibet til Nynäshamn syd for Stockholm.

Powered by Labrador CMS