Populær sanger død
Blev 73 år gammel
Den folkekære norske visesanger Lillebjørn Nilsen er død.
Han blev 73 år.
Det bekræfter bekræfter pladeselskabet Grappa i en pressemeddelelse, skriver norske Dagbladet.
Lillebjørn Nilsen, som efterlader sig sin kone og to døtre, var en fremtrædende figur i norsk musik og kendt for sange som "Barn av regnbuen" og "Tanta til Beate".
"Barn av regnbuen" fik særlig betydning efter terrorangrebet den 22. juli 2011, hvor den blev sunget landsdækkende som et symbol på samhørighed.
Slog igennem i 1973
Lillebjørn Nilsen har haft en lang og indflydelsesrig karriere, hvor han blandt andet slog igennem med albummet "Portrett" i 1973 og var med til at danne gruppen' Gitarkameratene'.
Han har modtaget flere priser, herunder Prøysenprisen og seks Spellemannpriser, og blev i 2002 udnævnt til ridder af 1. klasse af Den Kongelige Norske St. Olavs Orden.
Åbenhed om sit liv
Nilsens bidrag til musikken og hans åbenhed om sit liv, som det blev vist i NRK-dokumentaren "Stilleste gutt - Lillebjørn Nilsens egen historie", har gjort ham til en af Norges mest elskede visesangere, skriver norske Dagbladet.