Her sker det

Margaret Keenan kan nu med rette kaldes historisk.

Offentliggjort Sidst opdateret

90-årige Margaret Keenan er tirsdag morgen blevet den første i verden til at modtage medicinalfirmaet Pfizers vaccine mod Covid-19. Det skriver BBC.

Dermed er der officielt skrevet verdenshistorie i Coventry, England. Her modtog kvinden vaccinationen på et hospital i sin hjemby.

Situationen er blevet mulig, fordi Storbritannien har hastegodkendt vaccinen til brug. Det har de kunnet udenom EU, der i skrivende stund arbejder på en godkendelse af vaccinationer, så medlemslande også kan udrulle vaccinationsprogrammer.

– Nu kan jeg endelig se frem mod at være sammen med min familie i det nye år. Mit råd til alle, der får vaccinen tilbudt, er at tage imod. Hvis jeg kan klare det som 90-årig, kan du også, sagde den 90-årige bedstemor til fire.

Vaccinationsprogrammet, der officielt er sat i gang i National Health Service (NHS) for briterne, er det største i NHSs historie. Med fingeren på kanylen var May Parsons, sygeplejerske i 24 år hos NHS.

– Nu føles det som om, der er lys for enden af tunnelen, sagde hun efter det historiske øjeblik.

Den britiske sundhedsminister, Matt Hancock, siger, at 70 hospitaler fra tirsdag begynder at vaccinere mod coronavirus.

– Vi tror, at alle de særligt sårbare vil være vaccineret i foråret, tilføjer han.

Sådan udvikler man en vaccine

Hvilke faser skal et lægemiddel igennem, før det bliver godkendt til brug? Det kan du blive klogere på her:

* Der ligger normalt flere års arbejde, forud for at et lægemiddel testes på mennesker, og det siden kan blive godkendt til brug.

* Først skal der vises en effekt af det i laboratorieforsøg. Er der overbevisende resultater, bliver det testet på dyr.

* Her stoppes mange forsøg, fordi midlet ikke er effektivt eller har uacceptable bivirkninger.

* Er det ikke tilfældet, kan det testes på mennesker. Det skal godkendes af myndighederne i landet, hvor det sker.

* I den første fase i det kliniske forsøg testes det på få – ofte omkring ti personer. Det kan være frivillige, raske personer.

* I den anden fase skrues op for antallet af testpersoner – cirka 100 personer.

* I den tredje fase undersøges medicinen i en stor gruppe under mere dagligdagsforhold. Det varer typisk flere år, og flere tusinde personer deltager.

* Herefter kan selskabet, der udvikler medicinen, sende en ansøgning om at få det godkendt. Den skal indeholde dokumentation for virkning.

* Det er derefter op til myndighederne at vælge, om det sker. I Danmark er det enten Lægemiddelstyrelsen eller EU-Kommissionen, der skal godkende medicinen.

* Når midlet herefter er godkendt til salg, starter den fjerde fase. Her optimeres anvendelsen af medicinen.

Kilder: Lægemiddelstyrelsen.

Powered by Labrador CMS