Politibetjent idømt fængsel for høj fart

Ingen  kære mor i retten

Offentliggjort

En norsk politibetjent er mandag blevet idømt 15 dages fængsel for at køre alt for stærkt.

Det skriver vg.no.

Betjenten er som følge af fartovertrædelsen suspenderet fra sit job.

Han erkendte i retten, at han i august blæste gennem en 80-zone med 140 kilometer i timen.

Ikke i tjeneste

Og betjenten var ikke på arbejde, da han begik forseelsen, så han kunne ikke undskylde sig med at køre med blåt blink under udrykning.

Oven i fængselsstraffen blev han frakendt kørekortet i 13 måneder.

Ingen nåde i retten

Selv om det var en ren tilståelsessag, var der ingen kære mor i retten.

Betjenten og hans forsvarer udtrykte i retten bekymring for hans fremtid som politimand, såfremt han blev idømt en fængselsstraf.

- Retten kan ikke se, at mulige jobmæssige følger af fartovertrædelsen kan eller bør påvirkke sanktionen. Hensynet til lighed for loven må veje tungt, fremgår det af dommen.

Powered by Labrador CMS